Fra bestilling til svar
Du starter med at vælge den blodprøvepakke, der passer til dine behov. Vi tilbyder en række skræddersyede pakker med fokus på f.eks. vitaminer og mineraler, hormoner, træthed, stofskifte, fertilitet og generel sundhed.
Når du har fundet den rette pakke, lægger du den i kurven og går videre til betaling. Inden du betaler, skal du udfylde dine oplysninger – og det er vigtigt, at du indtaster alt korrekt. Især dit CPR-nummer skal være rigtigt, da det er denne oplysning, vi bruger til at oprette din blodprøve og sikre, at klinikken kan finde dig i systemet, når du møder op. Dit CPR-nummer behandles fortroligt og i overensstemmelse med gældende databeskyttelsesregler – læs mere i vores privatlivspolitik.
Vælg tidspunkt og prøvetagningssted
Når din bestilling er blevet behandlet, modtager du et bookingslink på e-mail. Her vælger du selv det tidspunkt, der passer dig, samt den klinik du ønsker at bruge. Du bekræfter din booking med MitID, og der er regelmæssigt ledige tider fra dag til dag. Bookingen tager kun få sekunder, og du får straks en bekræftelse.
Udtages af sundhedsfagligt personale
På den valgte klinik bliver din blodprøve taget af erfarent sundhedsfagligt personale. Det tager som regel kun få minutter og kræver ingen forberedelse, medmindre andet er angivet.
Du får svar – nemt og overskueligt
Dine prøveresultater bliver tilgængelige på sundhed.dk. En læge ser dem igennem og giver dig en kort vurdering. Har du behov for en dybere analyse eller samtale, kan du vælge dette som tillægsydelse.
